Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Nye Boliggrunde Markedsbakken, Hjallerup Øst

Brønderslev Kommune udbyder 31 nye boliggrunde til salg i Markedsbakken Hjallerup Øst samt 1 grund på 3.817 m2 hvor der kan bygges tæt-lav bebyggelse.

Nye Boliggrunde Markedsbakken, Hjallerup

Markedsbakken

Brønderslev Kommune udbyder 31 nye boliggrunde til salg i Markedsbakken Hjallerup Øst samt 1 grund på 3.817 m2 hvor der kan bygges tæt-lav bebyggelse.

Parcelhusgrundene har en størrelse på 809 m2 til 1.470 m2 og mindsteprisen er fastsat til 650 kr. pr. m2 incl. moms og excl. tilslutningsafgifter (kloakbidrag er incl. i prisen)

Grundene sælges fuldt byggemodne.

Byggemodningen forventes færdig den 12. april 2019, hvor efter grundene kan overtages.

Adgang til området vil være fra Skelbakvej indtil Østermarken bliver udbygget med adgang til Hjallerupvej. Vejen forventes færdig medio maj måned 2019.

Oplysninger om grundene kan ses her

Udbuddet sker i henhold til bestemmelserne i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse af 24. juni 2011 om offentligt udbud af kommunens faste ejendomme.

Brønderslev Kommune er ikke forpligtet til at sælge grundene til den udbudte mindstepris. Eventuel køber er ikke afskåret fra at give et højere købstilbud end den fastsatte mindstepris.

Alle bud skal være skriftlige og angive et fast beløb (beløbet skal være incl. moms og excl. til-slutningsafgifter). Ved bud på flere grunde angives en prioritering af hvilken man helst ønsker.

I tilfælde af to ens bud får de bydende mulighed for at afgive et nyt bud.

Den højstbydende vil blive valgt som køber.

Grundene kan først reserveres når udbudsrunden er gennemført.

Tilbud om køb sendes til Brønderslev Kommune på mail til Raadhus@99454545.dk senest den 20. december 2018.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Birgit Olesen                                              Knud Erik Sørensen
Tlf. 99455402                                            Tlf. 99455862
Mail. Birgit.olesen@99454545.dk                Mail. knud.erik.sorensen@99454545.dk


Opdateret 29. november 2018